Kendall-Jackson Grand Reserve Merlot

255,00 kr.

Det er en utrolig elegant rødvin med en lang og behagelig eftersmag.

Varenummer: 708. Kategorier: , . Tag: .

Vingården, som i 1974 blev købt af familien Jackson, består af 35 hektar og er beliggende i Lakeport, i det nordlige Californien. Da de købte den, var det en frugtplantage, men i 1982 blev den omdannet til vingård. Gode vine begynder på vingården. Hos Kendall-Jackson er man stolte over at få druer fra nogle af de bedste og fineste vingårde i Californien.

Kun de allerbedste druer er gode nok til Grand Reserve serien fra Kendall-Jackson. Druerne bliver håndsorteret, iagttaget, smagt og manuelt ført igennem hele vindyrkningsprocessen. Hvert parti holdes for sig og bliver lagret på egetræsfade hver for sig indtil winemakerne til sidst laver de endelige blends. Kendall-Jackson Grand Reserve vinene er små mesterværker.

Denne vin er produceret af 99,7% Merlot, 0,15% Cabernet Sauvignon og 0,15% Malbec druer, der er dyrket i Sonoma County i Californien, USA.

Vinen har været lagret 14 måneder på 91% franske og 9% amerikanske egetræsfade.

Det er en utrolig elegant rødvin med intens duft, fantastisk frugtig smag af blommer, boysenbær og kirsebær samt noter af chokolade og cedertræ. Smagen er blød og behagelig med raffinerede tanniner samt en lang og behagelig eftersmag.

Denne harmoniske vin er særdeles velegnet til bl.a. krydrede pastaretter og rødt kød.

Den kan med velbehag drikkes nu, men har også et godt henlægningspotentiale.

 

Anmeldelser


Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Bliv den første til at give en anmeldelse “Kendall-Jackson Grand Reserve Merlot”