Aldeya Barrica

125,00 kr.

Det er en velafbalanceret vin med intens rubinrød farve.

Varenummer: 722. Kategorier: , . Tag: .

Denne vin kommer fra vingården Pago Aylés, der råder over mere end 3.000 hektar jord, hvoraf 50 hektar er vinmarker beplantet med Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Garnacha druer. Vingården er beliggende i Cariñena, som er et godt spansk område, hvor der bliver produceret vine af høj kvalitet. Vinmarkerne er beliggende i 400-800 meters højde, og klimaet er karakteriseret ved varme somre og kolde vintre. Vinmarkerne blev beplantet i 1994, og i 1998 blev vineriet bygget.

Vingården Aylés har siden 2010 været klassificeret som Vino de Pago eller D.O. Pago. Denne klassifikation blev indført i 2003 af det spanske parlament og gives ikke til et helt område, men derimod til individuelle vingårde/vinmarker, der opfylder bestemte krav, hvoraf et af dem går på at der kun må bruges egne druer i vinene.

Ejerne har lavet denne vingård som et prestigeprojekt, hvor penge ikke har spillet nogen rolle. Meningen er at producere det bedste, der overhovedet er muligt i regionen. Alt; beplantning, høst, gæring, lagring og aftapning sker efter de mest moderne principper.

Vinen er produceret af 1/3 Tempranillo, 1/3 Merlot og 1/3 Cabernet druer, der er dyrket i Cariñena området, som er beliggende tæt på Zaragoza i den centrale del af Spanien.

Den har været lagret 10 måneder på amerikanske, franske og ungarske egetræsfade.

Det er en velafbalanceret vin med intens rubinrød farve, delikat frugtduft, blød og rund frugtsmag samt en lang, blød og behagelig eftersmag.

Denne harmoniske vin er særdeles velegnet til tapas, lam, oksekød, and og oste.

Vinen er drikkeklar nu og de næste par år.

Anmeldelser


Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Bliv den første til at give en anmeldelse “Aldeya Barrica”